Anne Bjerregaard

Lotte vokser op i efterkrigstidens Danmark i en stor og kærlig familie.

Men alt er ikke, som det ser ud på overfladen, og Lotte har en snigende følelse af, at der er noget galt med hende. At hun på en eller anden måde har gjort noget forkert. Eller er forkert.

Først da hun som voksen begynder at forstå familiens mønstre og de hemmeligheder, hun selv er en del af, finder hun gradvist modet til at stå ved sig selv.

Da barnet var barn er en rørende fortælling om familie, identitet og det håb, der opstår, når vi tør bryde fri af fortiden.

Anne Bjerregaard

Forfatter Anne Bjerregaard

Forfatter og billedkunstner, bosat i Tranekær på Langeland.

Debuterede som forfatter i en moden alder med bogen ”Mig og Henry” om forfatteren Henry Millers liv, og har siden udgivet romanenerne ”Rom tur retur” og ”Da barnet var barn” – begge baseret på egne livserfaringer.

Ligesom Lotte, hovedpersonen i Da barnet var barn, er Anne født i 1941 og romanen lægger sig på mange punkter op ad hendes eget liv:

”Bogen er skrevet på baggrund af min egen families historie og kredser om de temaer, der har præget både mit liv og mange menneskers liv: tavshed, skam, kærlighed og længslen efter at blive set og forstået. Gennem arbejdet med romanen har jeg ønsket at sætte ord på, hvordan familiemønstre og fortielser kan gå i arv – og hvordan forståelse og forsoning kan frigøre os fra dem.”

 

Følg forfatteren her:

www.forlagetlerche.dk/da-barnet-var-barn

www.instagram.com/forlagetlerche

www.facebook.com/forlagetlerche

www.instagram.com/forfatterannebjerregaard

Udgivelser fra forfatteren:

Mig og Henry, Skriveforlaget, 2014

Rom tur retur, forlaget Historia, 2023

Da barnet var barn, Forlaget Lerche, 2026

Det siger læserne:

”En rigtig fin fortælling om arv og miljø, om at føle noget er helt forkert og ikke at kende grunden til det. Jeg kom til at holde af og holde med Lotte.”

@christinasbogreol

 

”Lavmælt, poetisk og følelsesmæssigt insisterende roman om det usagte og det tabte. Om hvordan barndommens erfaringer former vores evne til at elske, stole på og være i verden.”

@bogpaletten

 

”Som psykolog kan jeg ikke lade være med at læse med blik for det, der ligger under: det usagte, det sansede, det et barn fornemmer længe før det forstår. Der er noget særligt ved måden, erkendelserne får lov at opstå på. Ikke som store afsløringer, men som små forskydninger i forståelsen af sig selv og sin familie.”

@gro_med_litteratur 

 

”Den sniger sig langsomt ind under huden – ikke med store armbevægelser, men stille og roligt. En bog der bliver hængende i et godt stykke tid.”

@annemorsbogblog

Mød forfatteren på Bogforum 2026:

Forfatter Anne Bjerregaard vil ikke være at finde på Læsestunder-standen, men bliver repræsenteret af forlagsejer og forfatter Sannie Teresa Burén, søndag d. 1. november, fra kl. 14.30 til 16.30.

Officiel bogsignering for Sannie Teresa Burén og forlaget Lerches udgivelser foregår i tidsrummet 15.00-15.30, også på Læsestunder-standen.