Trine Omø

Post-its, Google, skumfiduser og nu også ADHD-medicin hjælper Liva med at tøjle sine tanker og sine ufatteligt mange ideer. Men hvorfor er det mon nødvendigt med sådan nogle strategier? Hvorfor kan Liva ikke bare gøre, som andre gør?  Og kan hun finde svar på et kursus i ‘egen diagnose’?

Det ser ikke lovende ud, da hun første gang møder de andre kursister. For hvad har hun tilfælles med Dyne­jakken, Rødstrømpen, Politimanden, Den Liberale, Barbie, Udeliv.dk og Banditten? Måske mere end hun tror. Og hvad med Sidemanden Emma? Kan en kaotisk omgang dildo-bingo blive starten på et nyt venskab?

Sammen med kæresten Sune spiller Liva musik. Det er bare svært at tro på både kærligheden og musikken, når man ikke rigtigt tør.

Er Arne i Danmark? er et portræt af 37-årige Liva, der i en sen alder får en ADHD-diagnose, og den er en hyldest til kærligheden, venskaber og til at være i verden på en anderledes måde.

For første gang får vi på dansk en fortælling om livet med ADHD i fiktionsform.

Trine Omø

Forfatter Trine Omø

Trine Omø (f. 1979) er sangskriver og kunstner. Hun har flere musikalske udgivelser og enkelte kunstudstillinger bag sig. I såvel musik, kunst som litteratur afsøger Trine sammenhængene mellem sind, identitet og den narrative fortælling

 

Sociale medier links:

https://www.instagram.com/forfatter_trine_omoe/?hl=da

 

(Foto: Michael Kamper)

Udgivelser fra forfatteren:

Prosatekster i antologien Tag stemmen tilbage (2023) – Silkefyret

Album – Danske mordballader – Iblandt Os (2023)

Album – Elektriske stød – Det Nye Navn (2022)

Kommende: Prosatekst i udgivelsen – The diary of everyone (2026) – Supertime books

Det siger læserne:

Et svært emne beskrevet i en optimistisk tone – Lektørudtalelse

 

Burde være pligtlæsning for alle der omgås eller arbejder med personer der har ADHD – Carsten B (Mofibo)

 

Bedste ADHD beskrivelse jeg har læst til dato. Godt gået. – Winnie N (Mofibo)

 

Fantastisk. Sundhedsvæsnet burde opkøbe en containerfuld af denne bog og udlevere den til både neurodivergente personer og pårørende – Cathrine E (Mofibo)

Mød forfatteren på Bogforum 2026:

Forfatter Trine Omø vil være at finde på Læsestunder-standen lørdag d. 31. oktober, fra kl. 10.00 til 12.00.

Officiel bogsignering for Trine Omøs udgivelser foregår i tidsrummet 10.30-11.00, også på Læsestunder-standen.