Susie Kierkegaard

Rita Rhithrogena er en sjælden døgnflue.

Vi følger hendes korte liv som voksen imago ved Højen Bæk.

Vi får også mulighed for at møde Rane, som klækkes fra et af hendes æg, og følger hans liv som nymfe nede i bækken.

Tidligere levede den strømfødte døgnflue 8 steder i Danmark, men her i landet lever den nu kun i Højen Bæk. Den har en livscyklus, hvor nymfen lever nede i bækken i næsten et helt år, før den kravler op ad vandet og klækker. Først har den et før-voksen stadie, som hedder subimago, før den ca. 4 dage senere klækker til sit endelige imago stadie. Her glæder det om at skynde sig at finde en mage at parre sig med, for nu passer navnet døgnflue til den korte tid den er voksen og klar til at formere sig –  det kan du læse meget mere om i bogen.

Bogen er en billedfagbog, der henvender sig til børn især i indskolingen. Desuden henvender bogen sig til alle andre med interesse for vandlevende insekter og vores forunderlige natur.

Bogen er skrevet af forfatter & foredragsholder Susie Kierkegaard, Arts-ambassadør for den strømfødte døgnflue Rhithrogena germanica.

Illustreret med akvareller af biolog og naturkunstner Mia Trodsøe Mouridsen fra Illumia.

Med forord af foredragsholder, tv-vært og naturvejleder Morten D. D. Hansen.

Susie Kierkegaard

Forfatter Susie Kierkegaard

Susie Kierkegaard blev født i København, boede de første år hos bedsteforældrene i Jylland. Som 10 årig flyttede hun med forældrene til Vejle. Naturen har altid været hendes helle. Hun er drevet af en stor nysgerrighed og holder af at opdage nye Krible Krable dyr. Hun har en passion for at genfortrylle naturoplevelser, især for børn og børnefamilier. Astrid Lindgren har været hendes store idol siden barndommen, hvor hun så Pippi Langstrømpe. På sin 5 års fødselsdag fik hun to singler med sange fra Pippi filmene. Hun drømte om at blive forfatter, og begyndte at skrive de første digte som 13 årig. Det er siden blevet til hundredvis af digte.

I 2017 skabte hun Sommerfuglebevægelsen og begyndte for alvor at nørde med sommerfugle, værtsplanter, larver, artsrigdom – og om hvor let man selv kan skabe plads til mere liv i haven. Det har hun siden holdt foredrag om.

Da muligheden opstår efter morens død i 2021, siger hun sit job op. Hun har siden udgivet 5 bøger.

I 2024 blev hun Arts-ambassadør for den strømfødte døgnflue Rhithrogena germanica, som lever i Højen Bæk. Nu har hun skrevet billedfagbogen Rita Rhithrogena – den strømfødte døgnflue, i håb om at flere vil passe på Højen Bæk, som er den sjældne døgnflues sidste levested herhjemme. 

 

Debutromanen  Sofia & Stjernekatten er en sci-fi fantasy for børn i alderen 10 – 12 år.

Bogen var 20 år undervejs. Hver gang hun fik et afslag fra et forlag, røg den ned i skuffen i et par år. Indtil en ung betalæser skrev;
”Jeg har stadig ikke glemt historien. Den følger med, gemmer sig konstant i baghovedet som et godt minde.
Da jeg havde læst Harry Potter, havde jeg nogenlunde samme reaktion. Det er ikke noget man sådan lige glemmer, fem minutter efter man har lagt bogen ned. Du skaber et univers, som er troværdigt og trofast. Noget man ville ønske man kunne være en del af.” Mathilde Holst Herrmann 8A Vestskolen.

Så tænkte Susie Kierkegaard; ”Hvis man kan få det ud af at læse min bog, så skal den ud, koste hvad det vil!

 

Følg forfatteren her:

Hjemmeside www.susiekierkegaard.dk

Facebook https://www.facebook.com/susieq.kierkegaard?locale=da_DK

LinkedIn https://www.linkedin.com/in/susie-kierkegaard-3263b14/?skipRedirect=true

Udgivelser fra forfatteren:

Rita Rhithrogena – den strømfødte døgnflue (udkommer i september/oktober 26) –  Billedfagbog for børn
 
RUMMET (udkom i oktober 25) – Antologi skrevet af 10 forfattere. 
 
Tak – er også en bøn (udkom i december 2024) – Hæfte med Taksigelser
 
Linea – den sortplettede blåfugl (udkom i marts 2024) –  Billedfagbog for børn
 
Sofia & Stjernekatten (udkom i februar 2022) –  Fantasy/sci-fi for børn
 
Børn af alkoholikere, Kroghs Forlag ( 2001) Medforfatter – Selvbiografi
 
Svage ældres vilkår i Danmark år 2000, bidragyder. – 
Dokumentar
 
Livstegn 1991, digtsamling, meddigter. – Lyrik/poesi
 
Livsflammer, 1988 digtsamling, meddigter – Lyrik/poesi

Det siger læserne:

Det er en skøn bog du har skrevet. Poetisk, i børnehøjde og samtidigt fagligt præcis. Gid den må få masser af glade læsere som din sidste bog om blåfuglen.
Birgit Brink Lorenz

 

Den bliver rigtig god!

Mange hilsner

Erik

 

Kære Susie, skøn bog, du har skrevet.

Knus Birgit

Mød forfatteren på Bogforum 2026:

Forfatter Susie Kierkegaard vil være at finde på Læsestunder-standen fredag d. 30. oktober, fra kl. 13.30 til 15.30.

Officiel bogsignering for Susie kierkegaards udgivelser foregår i tidsrummet 14.00-14.30, også på Læsestunder-standen.