Turkish Delight 2 Forlaget Siff Anjelica Søndergaard

Et år er gået, siden Maya, Charlotte, June og Cecilia vendte hjem fra deres uforglemmelige ferie i Cennet.

Nu er de fire veninder tilbage i den solbeskinnede tyrkiske kystby, og de er klar til endnu en uge med masser af solskin, gode grin og kolde Strawberry Daiquiris.

Men præcis som sidste år, har de alle pakket lidt mere end badetøj og solcreme med i kufferten. Bag de forventningsfulde smil og klirrende Taxfreeposer gemmer sig hemmeligheder og udfordringer, som snart skal se dagens lys.

Hvorfor er den ellers så positive June pludselig blevet lidt af en gnavpot?

Når Charlotte at slippe af med sin urolige mave og kvalme, inden ferien er slut?

Er der mon mere til Mayas underholdende dating-historier, end hun vil ud med?

Og er det sorgen over sin mor, der får Cecilia til at gøre ting, ingen havde set komme, eller ligger der mere bag?

Igen bliver Cennet stedet, hvor venindeskaber testes, udfordres og styrkes, når livets alvor blandes med latter, varme og ærlige samtaler.

Velkommen tilbage til Cennet – hvor solen skinner, hemmeligheder afsløres, og veninderne endnu engang må erkende, at livet ikke bliver mindre kompliceret efter de 40… Bare langt mere interessant.

Anjelica Søndergaard Forlaget Siff

Forfatter Anjelica Søndergaard

Anjelica Søndergaard er opvokset i Hvidovre på Københavns Vestegn, i en tryg kernefamilie.
Hun har altid været fascineret af, at ord kan skabe billeder og stemninger, der kan få en læser til at føle noget bestemt. Eller helt at forsvinde ind i andre verdener.
Om ikke andet for et øjeblik.
Fascinationen af det skrevne ord har været drivkraften bag både virksomheden SoMe for Begyndere og dét forfatterskab, der er opstået i Anjelicas voksenliv.

Debut-romanen “Turkish Delight“, der satte gang i forfatterkarrieren, er en kæmpe kærlighedserklæring til både venindeskabet og den magi der opstår, når man siger ja til eventyret i hverdagen.

Inspirationen kom fra utallige ferier i Tyrkiet med familie og venner igennem mere end 20 år. Undervejs er husket og nedskrevet i hundredvis af sjove og anderledes historier og oplevelser, med forskellige mennesker og situationer som omdrejningspunkt.

Følg forfatteren her:

Instagram:
www.instagram.com/forfatteranjelica_s
www.instagram.com/forlagetsiff
www.turkishdelight.dk
www.magiskdecember.dk

Udgivelser fra forfatteren:

På dansk:

Turkish Delight
(Udkom 19. maj 2023 – Forlag: Brændpunkt)

Turkish Delight 2
(Udkom 1. juni 2026 – Forlag: Forlaget Siff)

Magisk December på budget
(Udkom 1. oktober 2026 – Forlag: Forlaget Siff)

Åbne døre (Novelle)
(Udkom 5. oktober 2024 som del af Halloween gyser-antologi “Skyggesjæle”- Forlag: Heimdal)

På engelsk:

Turkish Delight (engelsk version via Amazon)
(Udkom 23. maj 2024 – Forlag: Brændpunkt)

Turkish Delight 2 (engelsk version via Amazon)
(Udkom 1. juni 2026 – Forlag: Forlaget Siff)

Uncovering Your Shadows! – A Beginner’s Guide to Identifying and Healing Triggers! (Kun engelsk version via Amazon)
(Udkom 11. august 2024 – Forlag: Forlaget Siff)

Simple Truths! – 5 Essential Reminders for Living Authentically (Kun engelsk version via Amazon)
(Udkom 10. september 2024 – Forlag: Forlaget Siff)

Det siger læserne:

Noget af det, jeg holder mest af ved serien, er følelsen af at møde karakterer, man allerede kender. Anjelica Søndergaard skriver om venskaber, livsovergange og de udfordringer, der følger med at være midt i livet, på en måde, der gør personerne både genkendelige og menneskelige. Jeg gled hurtigt ind i fortællingen og havde følelsen af endnu engang at få lov til at følge med de fire veninder på ferie.
@justfollowmyread

 

Allerede fra første side får man lyst til at pakke kufferten og tage direkte til Cennet sammen med de fire veninder.
Jeg nød især den varme og afslappede stemning gennem hele bogen. Kombinationen af solrige omgivelser, drinks, grin og alvorlige samtaler giver historien en let og behagelig vibe, samtidig med at karaktererne står overfor problemer og følelser, som gør fortællingen mere nærværende.
@regitzethomassen

 

Bogen emmer af tyrkisk sommer, feriestemning og romantik.

Det skal lige nævnes, at bogen også har de forskellige facetter ved veninderelationer som bliver behandlet på en filterløs måde gennem venindegruppens dialoger.

Disse dialoger kan til tider være SÅ morsomme🤩 Jeg nød bogen i høj grad🤗

Hvis du trænger til en omgang humørboost, så er denne bog et MUST!
@annemorsbogblog

 

Romanen er et herligt gensyn med de 4 veninder Charlotte, Cecilie, June og Maja, som denne gang skal på deres anden venindetur til Cennet i Tyrkiet.

Igen opstår der forviklinger, konflikter, sjove episoder og alt muligt andet.
Men det fineste af det hele er venindernes forskelligheder, deres bånd og deres rummelighed overfor hinanden.

Jeg ønsker for alle kvinder at have veninder som vores hovedpersoner (det har jeg, og jeg værdsætter dem utrolig meget, og ved hvor heldig jeg er). 

Romanen er en ideel feriebog, for stemningen oser af sol, sommer, strand og pool og så er den bare super hyggeligt selskab.
@derervelaldrignokboeger

 

Mød forfatteren på Bogforum 2026:

Forfatter Anjelica Søndergaard er primus motor på Læsestunder-standen og vil derfor være at finde alle dage på Bogforum 2026.

Der afholdes bogsignering for “Magisk December på Budget” hvor også forfatter Susie Horndrup Larsen deltager.
Dette foregår lørdag d. 31. oktober, kl. 12.30-13.00 på Læsestunder-standen.